Spring til indhold
Forside  /  Om os
Om Frejo Poulsen A/S

80+ år tæt på
havnen i Esbjerg.

Frejo Poulsen A/S er et autoriseret VVS- og blikkenslagerfirma med rødder tilbage til 1940 — og dermed et af de ældste VVS-firmaer i Esbjerg. Gennem alle årene har målet været det samme: solidt håndværk og en udstrakt grad af service.

Frejo Poulsen A/S firmabil Nyhavnsgade 31 · Esbjerg
1940

Et af Esbjergs ældste VVS-firmaer

1940

Firmaet stiftes af Jens Frejo Poulsen tæt på havnen i Esbjerg.

Gennem årtierne

Virksomheden gennemgår mange forandringer — men bestræber sig altid på at levere en udstrakt grad af service til de mange trofaste kunder. En familie virksomhed som efter Jens blev overtaget af Henning Frejo Poulsen

I dag

Frejo Poulsen A/S drives i dag af autoriseret VVS-installatør Jan Frejo Poulsen som en moderne og effektiv håndværksvirksomhed.

Moderne virksomhed

Gamle rødder,
moderne drift

Vores moderne flåde af værkstedsvogne er udstyret med et stort udvalg af de mest gængse varer. På den måde kan vi udføre de oftest forekommende opgaver direkte på stedet hos kunden — uden ekstra kørsel og ventetid.

Jan Frejo Poulsen tegner firmaet som teknisk ansvarlig med hensyn til kvalitetsstyring, og vi har et godkendt Q-Kvalitet kvalitetsstyringssystem.

Autoriseret VVS-installatør Q-Kvalitet Medlem af TEKNIQ Dansk VVS Garanti Medlem af EGV
Frejo Poulsen monterer tagrender på stedet
På opgave · Esbjerg og omegn
Vores målsætning

Kvalitetspolitik
i tre linjer

  • Udføre kvalitetsbetonede arbejder på alle virksomhedens forretningsområder
  • Kundeaftaler skal være klare, entydige — og efterleves
  • Udføre alle arbejder på et højt fagligt niveau og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende myndighedsforskrifter
Garantiordning

Tryghed for
private kunder

Som medlem af TEKNIQ er vores arbejde omfattet af Dansk VVS Garanti. Ordningen sikrer, at en privat forbruger, der får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, får kendelsen opfyldt — også hvis installatøren ikke kan eller vil.

Dækning op til 150.000 kr.

Garantiordningen dækker udgifter op til 150.000 kr. inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejder og leverancer, der ikke er bestilt til erhvervsmæssige formål.

Hvad kan man klage over?

Næsten alt — dog ikke installatørens interne forretningsprincipper som time- og materialepriser. Klagen skal først forgæves have været forelagt installatøren.

Uforpligtende tilbud

Skal vi tage et kig på din opgave?

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Ring direkte 75 12 28 48 Mandag–fredag · vi vender tilbage hurtigst muligt
Skriv til os

Tak for din henvendelse

Vi ringer eller skriver tilbage hurtigst muligt.